Sydney/Melbourne
Så er Søren i Melbourne. Torsdag og fredag. Med arbejdet. Han skal til fin forretningsmiddag i aften - så for første gang i meeeget lang tid, så jeg ham i skjorte og fine bukser, her til morgen. Jeg kørte ham i lufthavnen og så er resten af dagen ellers bare fløjet afsted. Jeg har nemlig fri i dag og i morgen. Det er fint, så kan jeg nemlig få ordnet en masse ting.
I aften skal jeg ud at spise og i biffen med Romain og Delphine. Vi skal se "Charlie and the Chocolate Factory". Alle her kender den gamle version og har set den 100 gange som børn. Men den er altså gået forbi min næse. Er der nogle af jer der kender den?
En af mine kollegaer var så flink at sidde og plapre ud om hele handlingen, jeg så den nemlig en dag jeg var på aftenvagt (ja, jeg havde ikke synderligt meget at lave...). Men det var nu sjovt nok at se den alligevel.
Lørdag skal vi ud at spille lawn-bowl. Vi måtte aflyse det i lørdags, for Søren var syg. Ondt i hovedet, halsen og feber. Det lille pus! Så nu prøver vi igen...
Og det bedste af det hele kommer her til sidst; i dag har jeg stillet vores to radiatorer ind i et skab oven på. Vi har nemlig ikke brugt dem i en hel uge. Vejret er skønt nu :-)



0 Comments:
Send en kommentar
<< Home