Onsdag
Så har jeg overstået 2 nattevagter. I aften kommer Marc her og laver mad. Det aftalte vi i søndags. Han tager en eller anden film med som vi skal se.
Nåh, men kørte stille og roligt hjem efter en god vagt i morges. Da jeg holdt for rødt sad jeg og gloede lidt rundt på de forskellige folk i bilerne omkring mig (på en 4-sporet vej). Pigen foran mig nåede både at sætte håret, bruge sådan en øjenvippebuer og tage mascara på. Manden ved siden af mig redte febrilsk sit hår, men det strittede nu bare endnu mere efter. Så kom ikke her og sig at man ikke kan bruge den uendelig lange tid der tilbringes for rødt her i Sydney til noget! Jeg sad nu bare med morgenhår og morgenånde og var ret ligeglad.
Nu kan vi også mærke at det er blevet forår. Det er ikke koldt om morgenen og aftenen mere. Jeg tror vi har det nogenlunde ligesom jer nu - lækkert - og her bliver det bare varmere og varmere nu...



0 Comments:
Send en kommentar
<< Home