Weekend med fart på...
Fredag aften var vi til Trivia-night, med Leas arbejde. Vi var sikre på at blive de store tabere. Holdene var for længst aftalt og vi glædede os alle. Vi tog en taxa og der var bare kø alle vegne. Men pyt nu med det, vi fik købt os nogle øl og lagt hjernerne i blød. Der var 5 runder i alt og efter hver runde skulle vi aflevere vores svar, så der var ikke engang tid til at sidde og fundere lidt. Men konklusionen på det hele var, AT VI VANDT!!!!! Der var ikker meget der kunne få os ned fra himlen efter det. Vi vandt en god flaske rødvin hver, som var doneret af en af radiologerne (som nu ellers ikke var til stede). Søren og jeg valgte en Shiraz 1994 fra Arrowfield, Hunter Valley og Cabernet Shiraz 2000 fra St Hallett, Tanunda (Syd Australien). Grown and made, matured and bottled ine the Barossa. Underligt, at han ikke selv vil drikke dem, men vi gør det gerne for ham ;-) Bagefter gik vi hen til en pub ikke så langt fra og da kl. efterhånden var blevet mange, tog vi en taxa hjem igen.
Lørdag havde vi planlagt skulle være motorcykeldag. Men desværre var det regnvejr, så det blev til en biltur i stedet. Vi kørte op til Palm Beach, hvor der er så smukt. Vi nåede også at se Whale Beach inden det blev mørkt (det var nu ingen hvaler). Lørdag aften kom Emma her hjem og vi tog afsted på tøsetur i byen. Det var hyggeligt som altid.
Søndag artede vejret sig bedre, så der kom vi endelig på motorcykeltur. Vi tog igen nordpå og tog to små slæbefærger. Wisemans ferry, hvis nogle kigger på kort. Det er åbenbart den gamle nordlige vej og den vej man bør køre til Hunter Valley, hvis man gerne vil se flot landskab og gider at ofre det ekstra tid det nu engang tager....



0 Comments:
Send en kommentar
<< Home