onsdag, juli 20, 2005

Southern Highlands

Næhh...hvor havde vi det hyggeligt!!!:-)
På vej til Kangaroo Valley tog vi en tur forbi Fitzroy Fall, et 82 meter langt vandfald. Det brusede godt.

Dagen efter var vi i Canberra. Her fik jeg lige taget et billede sammen med min meget, meget gode veninde Lizzi. Claus synes også, at hun havde en god røv - og så ønsker han i øvigt fred til hele verden. Til sidst blev det dog for meget af det gode og jeg ville bare videre. Canberra er RØVSYG, men det vidste vi godt lidt inden vi tog dertil. Når nu det er hovedstaden, syntes vi vi ville kigge, nu vi var der nede ad. Det var med andre ord en dejlig engangsoplevelse!



Den sidste dag tog vi til Jervis Bay. Der er bare smukt! Vandet er helt klart og sandet helt hvidt. Vi spiste frokost i en lille park nær vandet og her så vi mange kænguruer med deres små Joey'er - de fleste blev nu inde i pungen, men en enkelt blev ved med at titte frem :-) Der kom også en latterfugl flyvende. Det er lidt synd for den, at den ikke er farverig, når nu den synger så sjovt.



Alt i alt var det en rigtig dejlig tur og Søren og jeg vil meget gerne derned af igen. Kangaroo Valley er meget smuk og Jervis Bay er bestemt ikke noget vi vil sige nej til heller (og vi vil ville hellere end gerne have Lotte og Claus med igen)