tirsdag, oktober 25, 2005

Øv!rovision

Delphine havde lavet crepes - vi havde sørget for fyldet. Skinke, laks, pastrami, ost, spinat mm. Det var superhyggeligt og vi fik snakket en masse om alt og ingenting.
Så skulle vi se 50-års showet. Jeg havde glædet mig lige siden juni, hvor jeg fandt ud af det og har været ærgelig over at jeg ikke var i DK - så ville jeg klart have købt billetter.
Men hold da op for en gang hø! Jeg troede de skulle komme og synge deres sange, men hvis de endelig var der, fik de kun lov til at mumle 3 sætninger. Tænk at have kommet langvejs fra, blot for at kigge på en skærm og lure på nogle dansere! Nej så var skærmen hjemme i stuen ganske glimrende. Vildt skuffende var det!!!
Nåh, men jeg arbejdede i weekenden og har derfor fri mandag og tirsdag. I går var vejret ikke særlig godt, men i dag skinner solen fra en skyfri himmel. Luften er 25 grader og kl. er 10.30. Dejligt forårsvejr!
I aften skal vi i biffen og se "The Proposition".
Nu vil jeg gå på posthuset og sende et par fødselsdagsgaver afsted - og så ellers bare være ude i det gode vejr :-)