søndag, juli 31, 2005

Hunter Valley

Hvem ved det??? Vi ved det ikke og vinstokkene ved det heller ikke...

Et forsinket billede fra da vi var i Hunter Valley sammen med Lotte og Claus

En ganske almindelig søndag

Risottoen blev rigtig god. Med lækre rejer i. Mens Romain, Delphine og Søren lavede mad snakkede jeg løs med Katja, Anders og Tobias. De dukkede nemlig lige op på iChat og så var det bare med at gribe chancen. Det var skønt!!
Videoaftenen blev ikke til noget. Hverken fredag eller lørdag. Til gengæld tog vi i biffen i går. Vi så "The Island" og den var rigtig god. Bagefter tog vi ud at spise. Det var omkring 15 grader selvom klokken var 20.00. Det lod også til, at der var godt gang i den på Crown Street.
I går så jeg lidt af den dvd jeg fik af Katja, da vi var hjemme i juni, med "Danser med Drenge". Den er bare så god og jeg savner den der danske festivalsstemning. I dag tror jeg jeg vil være lidt mere national og lure lidt "Boom Boom".
Jeg har aftenvagt hele næste uge og skal arbejde i næste weekend. Det er også godt det samme, for der er snart årlig deadline på Sørens arbejde, så han skal arbejde til sent hver dag i den kommende uge alligevel. Men vi har nu noget der alligevel skal 'fejres' (eller hvad man nu skal kalde det) i næste weekend. Så har vi nemlig været her i 1 1/2 år...

fredag, juli 29, 2005

Fredag aften

Så troede jeg lige at Søren og jeg skulle have en stille og rolig aften for os selv. Jeg kom hjem og fik læst Katjas hjemmeside og overvejede om jeg så ikke bare skulle læse videre i min "Ringenes Herre" indtil Søren kommer hjem, men nu får jeg pludselig travlt. Der kommer to til middag - Romain og Delphine - og så kommer Marc senere. Rigtig hyggeligt :-) Så videoaftenen bliver nok lavet om til lørdag i stedet for fredag.
Søren har lovet at lave risotto, så det glæder jeg mig til. Jeg "bestilte" det allerede i mandags...
Nu må jeg hellere se at komme i gang, før de kommer.
God weekend til jer alle!

torsdag, juli 28, 2005

Stille og rolig uge

Så var vi til jazz i tirsdags. Det var hyggeligt - og det bedste er næsten at jazzstedet nu kun ligger 75 meter fra lejligheden. Så det var nemt bare at sige godnat og så tilbage på hovedet i seng.
Motorcyklen har været til check på værksted i dag, mens vi var på arbejde. Den fik skiftet olie, men ellers har den det fint. Det var nu rart at en med forstand på det, lige fik checket den igennem.
Nåh, men nu vil vi gå i gang med at se "Drengene fra Angora"...igen igen!

søndag, juli 24, 2005

Søndag


Så er Lotte og Claus rejst hjem igen. Lige nu sidder de om bord på flyet til Frankfurt. Det har været rigtig hyggeligt, så det er ærgeligt (for os) at Danmark nu kalder på dem igen.
I mellemtiden har Søren og jeg været med Romain og Delphine inde og se "Sin City". Søren syntes den var rigtig god, men jeg ved nu ikke rigtig.
Vejret i dag er dejligt og Søren er lige taget afsted på motorcykeltur med drengene...

torsdag, juli 21, 2005

Så var Lotte og jeg lige en tur i zoo i tirsdags. Det er jo altid dejligt. I dag har vi "bare" tøsehygget og shoppet. I morgen tager vi alle 4 til Hunter Valley :-)

onsdag, juli 20, 2005

Southern Highlands

Næhh...hvor havde vi det hyggeligt!!!:-)
På vej til Kangaroo Valley tog vi en tur forbi Fitzroy Fall, et 82 meter langt vandfald. Det brusede godt.

Dagen efter var vi i Canberra. Her fik jeg lige taget et billede sammen med min meget, meget gode veninde Lizzi. Claus synes også, at hun havde en god røv - og så ønsker han i øvigt fred til hele verden. Til sidst blev det dog for meget af det gode og jeg ville bare videre. Canberra er RØVSYG, men det vidste vi godt lidt inden vi tog dertil. Når nu det er hovedstaden, syntes vi vi ville kigge, nu vi var der nede ad. Det var med andre ord en dejlig engangsoplevelse!



Den sidste dag tog vi til Jervis Bay. Der er bare smukt! Vandet er helt klart og sandet helt hvidt. Vi spiste frokost i en lille park nær vandet og her så vi mange kænguruer med deres små Joey'er - de fleste blev nu inde i pungen, men en enkelt blev ved med at titte frem :-) Der kom også en latterfugl flyvende. Det er lidt synd for den, at den ikke er farverig, når nu den synger så sjovt.



Alt i alt var det en rigtig dejlig tur og Søren og jeg vil meget gerne derned af igen. Kangaroo Valley er meget smuk og Jervis Bay er bestemt ikke noget vi vil sige nej til heller (og vi vil ville hellere end gerne have Lotte og Claus med igen)

lørdag, juli 16, 2005

På weekendtur

Vi nyder rigtig at Lotte og Claus er her. Om en times tid skal vi afsted mod Southern Highlands, som er et område ca. 2 timers kørsel fra Sydney. Vi skal være der til og med mandag aften. Vi har fået af vide at der er smukt, så nu må vi se om vi er enige...god weekend til jer alle!

søndag, juli 10, 2005

Housewarming

Så fik vi festet lidt i går. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg er ved at fortælle til den der nu en gang tager billedet. Men vi hyggede os og vores pølsehorn og frikadeller med kartoffelsalat var store hits. Vi havde ellers regnet med at leve af rester i dag - men nej...
Fredag aften var vi ude at bowle sammen med at masse andre. Det er faktisk ikke så dyrt her, så jeg tror succesen skal gentages snart.
På tirsdag kommer Lotte og Claus og det glæder vi os meget til. Så næste weekend regner vi med at skulle en tur sydpå til Southern Highlands. Det bliver godt at skulle indvie gæsteværelset samt at skulle lege turister igen.