Så prøver vi igen
Så er det blevet maj, efteråret er kommet til Aussieland, vores anden hjemmeside er gået ned og så er det jo godt man kan få hints til, hvor vi kan oprette en ny (tak MaZe!).
Vi har gode nyheder. Vi glæder os meget til at komme hjem i 14 dage fra d. 07. juni til d. 21. juni. Nu må I sørge for at sommeren tager godt fat, så vi kan komme hjem i vores shorts og nederdele (gæt selv, hvem der går med hvad...).
Her ud over skal vi flytte. Ikke så langt her fra, men tættere på arbejdet og i en 3-værelses i stedet for den nuværende 2-værelses. Officielt har vi den nye lejlighed fra på lørdag, men har en overlapsperiode på 14 dage, så nu må vi se hvor meget vi når i næste weekend. Områedet hedder Surry Hills og vejen Albion Street, så nu har vi et gæsteværelse, så bare kom an!
Vi fik aldrig vist billeder fra vores Queenslandtur, den gamle hjemmeside tillod ikke noget som helst, så nu får I dem endelig at se.



0 Comments:
Send en kommentar
<< Home